Vi kombinerer byggetidens viden med nutidig forståelse for mennesker og materialer.
Nye bygninger med afsæt i det eksisterende
Hos Pålsson Arkitekter arbejder vi med nybyggeri, der tager afsæt i sine omgivelser. Mange af vores projekter opstår i samspil med eksisterende bygninger, bebyggelser og bymiljøer, hvor nyt byggeri skal tilføre værdi og samtidig indgå naturligt i en større sammenhæng.
Med respekt for sted og materialer
Vi tror på, at ny arkitektur bliver stærkest, når den bygger videre på den viden, erfaring og materialeforståelse, som tidligere generationer har efterladt. Derfor arbejder vi med stor opmærksomhed på stedets karakter, byggetraditioner og de materialer, der giver bygninger identitet og holdbarhed.
Arkitektur til mennesker – nu og i fremtiden
Vores mål er at skabe bygninger, der fungerer godt i hverdagen og kan bruges, vedligeholdes og værdsættes i mange år frem. Fra de første analyser og skitser til projektering og realisering hjælper vi med at udvikle løsninger, hvor arkitektur, funktion, økonomi og ressourcer tænkes sammen.